Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Elektronisk regning – hvad er en elektronisk regning?

En elektronisk regning er en faktura eller kreditnota, der sendes i et digitalt OIOUBL-format. Det offentlige modtager kun elektroniske regninger

e-conomic regnskabsprogram understøtter brugen af elektroniske regninger fuldt ud. - Og ganske gratis for alle vores kunder, som en integreret del af regnskabsprogrammet. Læs alt om elektronisk fakturering hos e-conomic her

Elektroniske regninger er en digitaliseret version af papirregninger. Ved at gøre fakturaer og kreditnotaer digitale letter man det administrative arbejde, der er i forbindelse med indtastning og anden håndtering af den gamle form for regninger.

For at kunne bruge elektroniske regninger skal man være registreret i NemHandelsregisteret.

Udbredt praksis

Det er blevet meget almindeligt at anvende elektroniske regninger i stedet for den fysiske form. Det skyldes en øget hastighed, et bedre overblik og mindre administration omkring håndteringen af regningerne.

Hvis din virksomhed har en kunde i det offentlige, så skal fakturaer og kreditnotaer sendes elektronisk. Alle offentlige myndigheder modtager nemlig kun regninger elektronisk.

3 måder at sende elektroniske regninger

Der er forskellige måder at sende en elektronisk regning på. De tre mest almindelige er listet herunder:

  • Eget økonomi- og fakturasystem: Større virksomheder med eget økonomi- og fakturasystem vil typisk allerede være sat op til elektroniske regninger, der både sendes internt og eksternt.
  • Fakturaportal: Minder på mange måder om e-conomic som regnskabsprogram, idet en fakturaportal er en tjeneste, hvor der let kan oprettes en bruger, og hvor man via internettet letter sit regnskabsmæssige arbejde – i dette tilfælde omkring forsendelse af fakturaer og kreditnotaer.
  • Læs ind-bureau: Hvis man ikke ønsker at bruge IT og gerne holder fast i regninger på papirform, så findes der tjenester, der konverterer regningerne til digitalform for en. Bruges typisk af virksomheder, der sender få regninger.

EAN-nummer, reference og ordrenummer

De tre vigtigste oplysninger på den elektroniske regning er EAN-nummeret, hvis regninger er til det offentlige, en reference, der viser hvem, der har bestilt varen eller ydelsen, og et ordrenummer, der knytter sig til en bestemt faktura hos kunden.

Elektroniske regninger i e-conomic

I e-conomic kan du sagtens sende elektroniske regninger gratis og få dem registreret i regnskabet. Vores e-copedia hjælper dig godt i gang.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis