Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

OIOXML - hvad er OIOXML?

OIOXML er et format der muliggør at flere forskellige systemer kan snakke sammen. Man kan kalde det "et fælles sprog"

Du kan udarbejde fakturaer i OIOXML-format med e-conomic regnskabsprogram. Du kan læse vores e-copedia artikel om hvordan du sender din faktura som OIOXML-fil.

OIO er en dansk forkortelse for "Offentlig Information Online". XML står for "Extensible Markup Language" og er en international standard for, hvordan man udveksler data over internettet eller via HTML.

Frit oversat betyder OIOXML således "opskriften på hvordan det offentlige modtager elektroniske data via en forud defineret standard, som sikrer, at alle gør det på samme måde, og at systemerne kan tale sammen".

Leverandører af økonomisystemer, der understøtter OIOXML, som eksempelvis e-conomic, kan således oprette forbindelse til NemHandel-netværket, og brugere af e-conomic kan dermed fremsende en faktura direkte til den offentlige virksomhed.

OIOXML eller NemHandel har endvidere den sidegevinst, at private virksomheder kan købe sig adgang til denne måde at udveksle elektroniske dokumenter på og derved høste den gevinst, der er ved at benytte OIOXML.

OIOUBL er videreudviklingen af OIOXML, som i realiteten er det samme. Her er der bare defineret endnu flere standarddokumenter:

  • Katalogforespørgsel
  • Katalog
  • Sletning af katalog
  • Opdatering af katalogelement
  • Opdatering af katalogpriser
  • Ordre
  • Simpel ordrebekræftelse
  • Ordreannullering
  • Faktura
  • Kreditnota
  • Rykker
  • Applikationsmeddelelse

Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis