Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Rentabilitet - hvad er rentabilitet?

Rentabilitet er en virksomheds forrentning af den samlede investerede kapital og er en måde at måle afkast procentvis.

e-conomic er et komplet regnskabsprogram til alle virksomheder. Prøv e-conomic gratis i 14 dage og få adgang til hele programmet med det samme.

Rentabilitet er en virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Rentabilitet siger noget om en virksomheds økonomiske effektivitet. Nøgletallet afkastningsgrad bruges til at beregne rentabiliteten. Afkastningsgraden indikerer, hvor god virksomheden er til at få et afkast ud af de foretagne investeringer i virksomheden og beregnes således:

Formel for udregning af afkastningsgrad

Afkastningsgrad

I de fleste tilfælde bliver afkastningsgraden sammenlignet med renteniveauet i samfundet og det man så konkluderer er, at afkastningsgraden skal være højere end renteniveauet, da der er en risiko forbundet ved at drive virksomhed. Denne risikomargin tager man med i sine overvejelser, når man analyserer på afkastningsgraden. Afkastningsgraden og andre nøgletal bliver opgjort i procenter.

Rentabilitetsanalyse

En god tommelfingerregel er ikke at drage konklusioner på rentabiliteten i din virksomhed ud fra afkastningsgraden alene. For at få et bedre helhedsindtryk af din virksomheds økonomiske situation, foretager man en rentabilitetsanalyse. En rentabilitetsanalyse er en analyse sammensat af flere nøgletal, som kan ses herunder:

  • Afkastningsgrad
  • Overskudsgrad
  • Aktivernes omsætningshastighed
  • Gældsrenten
  • Egenkapitalens forrentning

Rentabilitetsanalysen kan sige noget om din virksomheds økonomiske niveau. Hvis du foretager en rentabilitetsanalyse i perioder, vil du efter nogle perioder kunne se din virksomheds økonomiske udvikling ved at analysere på nøgletallene og drage sammenhænge. Du kan herfra bedre kunne konkludere på rentabiliteten i din virksomhed og vurdere om din virksomhed har haft en økonomisk vækst.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis