Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Iværksætter – hvad er en iværksætter?

En iværksætter er en person, der opstarter ny virksomhed. Iværksættere kaldes også for entreprenører

e-conomic er et ideelt regnskabsprogram for iværksættere. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis.

Iværksætter er ikke en beskyttet titel eller på anden måde en jobbeskrivelse, der er hugget i sten. I definitionerne er der dog ting, der går igen som eksempelvis selvstændig, risikovillighed og kreativitet.

Iværksætter som entreprenør

En entreprenør betegner en person, der etablerer en ny virksomhed og driver denne som selvstændig. Ordet entreprenør stammer fra det franske ’entreprende’, der betyder ’at gennemføre’. I den forstand kan entreprenøren ses om en, der gennemfører dannelsen af en ny virksomhed eller organisation.

Iværksætter som intraprenør

En anden måde at være iværksætter på er at igangsætte nye projekter inden for en allerede eksisterende virksomhed. Her er intraprenøren ansat til at forretningsudvikle, så virksomhedens produkter kan tilbydes til en ny slags kunder, eller så selve produktet forbedres. Titlen 'intraprenør' bruges sjældent direkte som jobbetegnelse, og er sjældent tilknyttet en bestemt person, da forskellige projekter ofte involverer forskellige personer. Så titlen som intraprenør kan i den forstand gå på omgang.

Drømmen om iværksætterlivet

Et liv som iværksætter tiltrækker folk af forskellige årsager. En typisk drøm er et liv med stort økonomisk råderum, friheden til selv at planlægge sin tid og en tilværelse, hvor arbejde og hobby smelter sammen. Derudover hædres iværksættere ofte i medierne som folk, der skaber jobs, vækst og nye idéer. Mange finder dog ud af, at iværksætterlivet er benhårdt, og så må man beslutte sig for, om man kan lide at være iværksætter, eller om det mere er tanken om at være iværksætter, der er tiltrækkende.

Som iværksætter er der mange ting man skal sætte sig ind i på egen hånd, og det kan være rart at have nogen, som er i samme båd, at tale med. Du kan vidensdele med andre iværksættere på Amino.dk i deres iværksætter forum.

e-conomic for iværksættere

Regnskab er en uundgåelig del af det at drive en virksomhed. Det kan dog gøres nemt ved at benytte sig af et eksisterende og velprøvet regnskabsprogram såsom e-conomic regnskabsprogram. Hvis virksomheden vokser sig større, vil den rigtige regnskabsløsning kunne vokse sammen med den voksende virksomhed. Hvis du ikke er en haj til regnskab, så er der god mulighed for at stille dine spørgsmål på vores regnskabsforum eller få hjælp af en revisor.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis