Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Funktionsopdelt regnskab - hvad er funktionsopdelt regnskab?

Virksomheder kan ifølge årsregnskabsloven vælge at opstille deres regnskab som en artsopdelt eller funktionsopdelt resultatopgørelse

e-conomic er et komplet regnskabsprogram til alle slags virksomheder. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.

I en funktionsopdelt resultatopgørelse, opstilles posterne efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration), mens man i en artsopdelt resultatopgørelse, opstiller poster efter deres art (eksempelvis materialer, personale osv.).

Funktionsopdelt eller artsopdelt resultatopgørelse

I den funktionsopdelte resultatopgørelse specificerer man således omkostningerne i produktionsomkostninger, salgsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

I den artsopdelte resultatopgørelse specificeres omkostningerne i eksempelvis omkostninger til råvarer m.v., andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger.

Om man vælger den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse er ikke afgørende for resultatet, da det naturligvis giver det samme.

Forskellen ligger udelukkende i måden, hvorpå man vælger at opstille omkostningsstrukturen.

Se nedenstående eksempler på en artsopdelt og en funktionsopdelt resultatopgørelse:

Artsopdelt resultatopgørelse

Nettoomsætning
- Omkostninger til råvarer m.v.
- Andre eksterne omkostninger
= Bruttofortjeneste
- Personaleomkostninger
= Resultat før afskrivninger
- Afskrivninger
= Resultat af primær drift
- Finansielle omkostninger
= Resultat før ekstraordinære poster
- Ekstraordinære indtægter og udgifter
= Årets resultat

Funktionsopdelt resultatopgørelse

Nettoomsætning
- Produktionsomkostninger
= Bruttoresultat
- Salgsomkostninger
- Distributionsomkostninger
- Administrationsomkostninger
= Resultat af primær drift
- Finansielle omkostninger
= Resultat før ekstraordinære poster
- Ekstraordinære indtægter og udgifter
= Årets resultat

De finansielle poster samt ekstraordinære indtægter og udgifter opstilles på samme måde i de to resultatopgørelser.

Efter ”Resultat af primær drift”, er der derfor ingen forskel mellem de to metoder. Det samme gør sig gældende i balancen.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis